Yin

Yin

Yin

Yin yoga er en langsommere yogastil, hvor vi holder stilligerne/strækkene længer ca. 3 minutter ad gangen (mere eller mindre). Energien i Yin er det nedadgående princip, hvor vi er tæt på underlaget, også kaldet den feminine energi.

Yin er ikke mere meditativt end Yang, Yang kan være lige så meditativt, når man kender sin praksis. Men Yin fremmer en tålmodighed og hengivenhed i stillingerne, og kan virke afstressende pga. det meget rolige tempo. Yin kan være et super godt supplement til den mere fysiske praksis.

Yin er for alle, og har du en skade, fysisk som mentalt kan Yin være et godt sted at starte. Yin løsner op, og gennem de dybe stræk øver vi os på at give slip, på fysiske såvel som mentale blokeringer.

Alle undervisere har deres egen tilgang til yogaens univers, og vi underviser på den måde, som passer til vores opfattelse af hvad Yoga er.

For mig er filosofi en vigtig del af min praksis og undervisning, for andre har den ingen betydning, derfor vil du opleve yogaens forskellige  udtryk, når vi bliver undervist af forskellige undervisere, det kan være lærerigt, men for nogle måske forvirrende, men vigtigt at der er ikke en SANDHED, en rigtig måde at undervise på.

Yin siges at arbejde lidt mere koncentreret omkring bindevævet, det gør alle yogastilarter, men Yin yogaens dybe stræk, giver bindevævet og senere mere tis til at give efter.

Bindevævet kan beskrives som den elastiske hinde, der omkranser og forbinder muskler, knogler og organer. Bindevævet omgiver alt, mellem bindevævets små papirstynde lag, ligger en væske som er med til at skabe flow og bevægelse i bindevævet.  Når vi er inaktive eller arbejder meget statisk, stimuleres vævet og væsken ikke optimalt, og stivhed og tunghed kan opleves i hele kroppen. Det er fordi væsken klistre, det er helt naturligt. Når vi strækker muskler og bindevæv roligt og med opmærksomhed, så vil ”klistret” blive hydreret og opløses igen, og følelsen af stivhed og tunghed i kroppen aftager.

Med et særligt fokus på at smidiggøre bindevæv, sener og ledbånd uden at belaste leddene, giver Yin yoga mere fleksibilitet i kroppen, samtidig med at afspænde og styrke musklerne.

Man ligger i stilhed mellem yin yoga stillingerne, for at mærke rebound-effekten. For at gå mere ind i sig selv og mærke kroppen. En proces der gentager sig.

Med yin yoga får du også en fornemmelse af kroppens meridianer, deres funktion, og hvordan du gennem de dybe stræk kan påvirke dem positivt.

Kroppen har både brug for bevægelse og stræk — og krop og sind har brug for stilhed. Helst hver dag.

Namaste Kamilla Bugge

Prøv gratis

Her kan du se alle Yin videoer som findes i mit Yoga Online univers

Se alle videoer